Vedligeholdelsesvejledning.

                                           

Vedligeholdelsesvejledning for parket og plankegulve.

 

For at bevare overfladen smuk, bør følgende råd følges.


Hvis gulvene er monteret og boligerne ikke er beboet skal gulvene behandles for at undgå udtørring.


Det tilrådes at tilføre fugt i form af befugter således at den RF 35 % som minimum opnås, i ubeboede boliger bør afdækningen tidligst fjernes 8 dage før indflytning. Ved sol indfald på større vindues partier kan gulv temperatur komme langt over de  max tilladte 27 C, derfor bør afskærmning af evt. vinduer foretages.


Hvis ovenstående ikke overholdes kan der fremstå revner i træet og lamellerne som således ikke er reklamationsberettiget.


Løst siddende smuds fjernes med en støvsuger, eller aftørres med en opvreden klud.


Gulvet vaskes med en fugtig moppe eller en hårdt opvredet klud. Kluden skal være så hårdt opvredet at alt vand skal være lufttørret inden for 1-2 minutter. Anvend et neutralt vaskemiddel. ( PH værdi 6-8) Der må aldrig efterlades vandspejl på gulvet.


Ved indgangen lægges en måtte, for at beskytte gulvet mod sand og vand.


Møbler bør forsynes med filtdupper


Undgå færdsel med stilet hæle


Generelle anvisninger:


Om gulvet skal vælges som lakeret eller som oliebehandlet afhænger af smag.


Et oliebehandlet gulv fremhæver træets naturlige farve og åre tegning. Det er forholdsvis enkelt at lave små reparationer, hvis der med tiden opstår skader.


Nordic-floor´s olierede gulve er behandlet med 2 gange grundoliering. Efter monteringen, og inden gulvet tages i brug, anbefaler vi, at man behandler gulvet med en gang plejeolie. Dette vil give en mere ensartet overflade.


Det er vigtigt at overskydende olie fjernes, således at der ikke efterlades en olie film på gulvets overflade. Gulvet efterpoleres grundigt. Gulvene skal plejes med olie efter behov min. En gang pr år. Mangler gulvene olie vil træet trække sig sammen og revner vil opstå.


Følg vejledningen på plejeolien nøje.


Lakerede gulve kan fremstå med en uens glans, specielt hvis man besigtiger gulvet i direkte modlys.


Glans og farveforskelle der kun er synlige i modlys er naturligt, og er ikke reklamationsberettiget.


Fugtighed.


Træet vil altid arbejde i takt med luftfugtigheden. Ved en luftfugtighed på over 65%, og under 40%, kan parket stavene ændre sig synligt. (Bulning eller svindfuger).


Ved gulv temperaturer (på beton eller underkant gulv) over 27 C kan der opstå revner i træet eller limninger. Bemærk temp. Under tæpper og lign. kan blive høj.


Anvend luft befugter, når den relative luftfugtighed i et opvarmet rum er mindre end 40%


Det anbefales desuden at vaske gulvene en gang pr uge for at undgå udtørring.


Vi anbefaler et indeklima med en relativ luftfugtighed på ca. 50% og en rum temperatur på ca. 21 grader.


Gulvvarme.


Gulvene kan anvendes i forbindelse med gulvvarme, der er indstøbt i beton.


Beton skal være udtørret for byggefugt, max betonfugt 65 % RF. Fugtspærre skal anvendes og tapes i samlinger/overlæg. Varmesystemet skal være shuntstyret og reguleret så fremløbstemp. Ikke overstiger 27 C.


Varmesystemet skal have været i drift i minimum 2 uger inden lægning af gulve. Overflade temp. Gulv sænkes til 18 C. inden lægning og hæves først langsomt 2 – 3 dage efter lægningen med max 2 – 3 C om dagen indtil det ønskede rum temp. Er opnået.


Vi anbefaler at man anvender supplerende varme, specielt i vintersæsonen for at undgå for høje temp. Med efter flg. Revnedannelse.


Mindre højde forskelle de enkelte brædder imellem kan forekommer dog max 0,2 mm svarende til 2 stk. visitkort.


Vores fabriksproducerede kvalitetsgulve kan slibes flere gange.


Ved at følge det anviste pleje og vedligeholdelsesprogram giver vi 20 års funktionsgaranti på vore gulve.


Vi håber at I bliver glade for jeres nye gulv fra Nordic-floor ApS

 

Med venlig hilsen

 

Peter Boel

Nordic-floor ApS

 

Produkter